FAQ'S TIL SWIMCOUNT'S SÆDKVALITETSTEST

Hvis du har brug for eksperthjælp vedrørende dit SwimCount-produkt eller hjælp til at aflæse dit testresultat, så send os en e-mail på info@swimcount.com, så hjælper vi dig så hurtigt som muligt.

Husk at notere i mailen, hvor du har købt din SwimCounttest + vedhæft et billede af dit testresultat (taget inden for 5 minutter for et brugbart resultat!), og notér gerne LOT NO og Use By, som er angivet på siden af æsken for en hurtigere feedback.

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan virker SwimCount testen?

SwimCount virker ved at måle hvor mange af dine sædceller, der kan svømme (også kaldet progressive motile sædceller). SwimCount er bygget på en helt ny og patenteret teknologi som den danske virksomhed MotilityCount Aps har opfundet.

Der er tre kamre i enheden. Kun de progressive motile sædceller kan svømme fra kammer nr. 1 (Prøvekammer) til kammer nr. 2 (Adskillelseskammer). De progressive motile sædceller bliver farvet med et farvestof i kammer nr. 2, som producerer farven i kammer nr. 3 (Detektion og Resultatvindue). Jo flere progressive motile sædceller i sædprøven, jo mørkere bliver farven i detektions- og resultatvinduet.

Producér en sædprøve i den medfølgende sædkop. Tilfør sædprøven til SwimCount via den medfølgende pipette. Efter 30 minutter kan du på SwimCount se om din sædkvalitet er over eller under WHO's grænseværdi for lav/god sædkvalitet (5 millioner progressive motile sædceller per milliliter). SwimCount er 96% præcist (kaldet sensitivitet), når resultaterne fra SwimCount sammenlignes med det resultat en fertilitetslæge vil måle ved at analyse din sædprøve i et mikroskop.

Hvis resultatet i SwimCount viser, at din sædkvalitet er lav, bør du tage kontakt til din læge for at blive testet yderligere.

 

Hvordan anvender jeg testen?

Her kan du downloade den fulde beskrivelse af, hvordan du anvender SwimCount Sædkvalitetstest: Instruktioner til anvendelse.

 

Se også nedenstående video, der beskriver, hvordan du bruger SwimCount

 

Hvordan aflæser jeg resultatet?

Download denne korte guide til, hvordan du aflæser resultatet: Sådan aflæser du resultatet

 

Er der nogle faktorer, som jeg bør være opmærksom på, og som der kan ødelægge testresultatet?

Ja, følgende kan ødelægge resultatet:

  • Du tager testen for tidligt efter din sidste udløsning (skal være mindst 2 dage efter, men ikke mere end 5 dage) for at opnå den bedste sædkvalitet.
  • Hvis der ikke er nøjagtigt 0,5 ml. af sædprøven opsamlet i sprøjten.
  • Du undlader at holde enheden stabil på en vandret overflade gennem hele testen.
  • Hvis der er bobler i sædprøven, når den sprøjtes i enheden.
  • Hvis enheden rystes.

 

Hvor lang tid vil resultatet blive i enheden/Hvor lang tid efter kan jeg aflæse resultatet?

Testresultatet skal aflæses inden for 5 minutter efter at skyderen er blevet trukket tilbage. Resultatet kan være/vil blive falsk positiv, hvis det forlades for længe. Det anbefales at tage et billede til dokumentation inden for 5 minutter, hvis man ønsker at få bekræftet sit resultat af os. Efter 5 minutter er testresultatet ikke gyldigt.

 

Er der noget, jeg kan gøre for at forbedre min sædkvalitet?

Følgende kan bidrage til at forbedre din sædkvalitet:
  • Stop med at tage anabolske steroider. Mandlig frugtbarhed vender ofte tilbage til normal, når brug af steroider ophører. Men stop ikke med at tage nogen form for ordineret medicin uden at konsultere din læge.
  • Tag brusebad i stedet for karbad. Lange, varme bade kan påvirke din sædkvalitet.
  • Det er altid en god ide at tage sig godt af sig selv og faktorer så som at spise sundt, udøve regelmæssigt sport, holde op med at ryge og reducere sit alkoholindtag vil forbedre dit helbred.

 

Hvor præcist er SwimCount?

  • SwimCount har en følsomhed på 96% og specificitet på 91%. Dette betyder, at hvis testen viser, at din sæd har mere end 5 millioner progressive motile sædceller er det 96% sandsynligt, at testresultatet er korrekt. Hvis testen viser, at din sæd har mindre end 5 millioner progressive motile sædceller pr. ml., så er det 91% sandsynligt, at resultatet er korrekt.

 

Hvorfor er SwimCount bedre end andre hjemmesædtests, der også er tilgængelige på markedet?

  • SwimCount er den eneste hjemmetest, der er i stand til at måle koncentrationen af de progressive motile sædceller, som er de eneste sædceller, der kan gøre en kvinde gravid. SwimCount måler derved ikke kun det totale antal sædceller i din sædprøve, som bekendt består af mange forskellige sædceller, men sorterer de "gode og brugbare" fra de "dårlige" og giver dig derved et validt svar på dit fertilitetspotentiale.

 

Er SwimCount godkendt af myndighederne?

  • Ja, SwimCount har fra 29. maj 2015 fået CE-certifikatet for salg i hele EU. Certifikatet blev udstedt af The British Standards Institution. SwimCount er endnu ikke godkendt af FDA for salg i USA, men det er tæt på.